Kender du det med at træde ind i andres hjem og få sådan en wow-oplevelse, fordi deres trægulve bare er så flotte? Den følelse kan du også skabe hos dig selv – alt hvad du behøver, er en gulvafslibning

Der er ikke meget, der slår et flot, gammelt trægulv med ormehuller og en blød, ensartet overflade med det der grålige look, som kun træ med mange år på bagen kan få? Det skulle da lige være gennemgående, brede gulvplanker, der er gjort varme og gyldne med en god olie. Eller en flot og elegant sildebensparket med den skinnende overflade, som kun en god lakering giver.

Mulighederne er mange, når det kommer til trægulve, og de fleste af dem er flotte. Det afgørende for hele indtrykket er nemlig ikke udelukkende baseret på valget af planker – det har noget at gøre med vedligeholdelse og efterbehandling.

Giv gulvet nyt liv

Har dit eget trægulv set bedre dage, skyldes det nok, at det trænger til en kærlig hånd. Og med sådan en mener vi en gulvafslibning. Gulvsliberen fjerner ganske enkelt det øverste lag af dit gulv – og dermed både overfladebehandling og overfladiske skrammer og ridser – så det står råt og fint. Sådan kan det selvfølgelig ikke blive ved med at stå, for så suger det skidt og væske til sig; det skal have en efterbehandling.

Du kan som udgangspunkt vælge mellem lak, olie eller sæbe, og her er det primært et spørgsmål om smag og behag – og så er det naturligvis en god idé at kigge på dit gulv for at se, hvad der passer til netop din gulvtype og den arkitektur, du bor med. 

Ved du ikke helt, hvilken overfladebehandling du skal vælge, så søg rådgivning hos din lokale gulvmand. Det er guld værd at vælge rigtigt, for det er dét, der giver hjemmet det helt rette udtryk.